214 Landgreven

  • Projekttype

    Udvidelse af eks. lejemål/nye cafeér

  • År

    2009

  • Aftale

    Lejerrådgivning/totalrådgivning

  • Investering

    39.000.000 kr

  • Areal

    6.200 m2 m2

  • Kunde

    Økonomistyrelsen

Download oversigt som PDF

Økonomistyrelsen vers. 2.0 er en gennemgribende optimering af styrelsens åbne kontormiljø som fylder en fuld karré ved Landgreven/Borgergade/Dr. Tværgade/St. Kongensgade. Styrelsen er en dynamisk statsinstitution der arbejder aktivt med værdier, arbejdskultur og identitet, og som har haft et stærkt ønske om at skabe et attraktivt fysisk arbejdsmiljø.

Hver etage rummer ca. 200 arbejdspladser, fællesfunktioner som møderum, flex-rum etc. samt en gennemgående rundgang i midten af bygningen. Arbejdspladserne er standardiserede og fleksible – og midt i hver fløj (4 pr. etage) er placeret et socialt mødested, en markør, et overraskende rum, kontrasten, pausen.

Caféerne er er designet udfra vidt forskellige temaer som er udviklet i samarbejde med Økonomistyrelsen: Evigglad/Fandango/Råt for usødet/Kongen og Dronningen/Under overfladen er titlerne på caféerne, der er udført i 1. etape. Programmet for caféerne er mødebar, kaffeautomat, køkken, spise/mødeplads til 24 p., møde med mulighed for præsentationer, lounge og pausepladser. Alle inventarelementer er designet af os ligesom vi har udvalgt unik møblering til hver café.

Caféerne er udført af Jakon A/S i hovedentreprise og med os som totalrådgiver/designer.

Fotograf Lars Kaslov